Velkommen til Kommandørgården - 1700-tallets mest overdådige hjem på Rømø

Kommandørgården er et velbevaret vidnesbyrd om en tid rig på penge og kulturel udveksling. Den smukke og særegne velhavergård blev bygget omkring 1748. I 200 år tilhørte den samme rømøslægt, og dannede rammen om livets op og nedture. Efter en omhyggelig restaurering, åbnede slægtsgården i 1951 under navnet ”Nationalmuseets Kommandørgård”.

Besøg Kommandørgården

Stue i Kommandørgården med blomstermalet vægdekoration, bemalede døre, udskåret kiste og malet bjælkeloft

Besøg gården fra maj til september

Museet holder åbent tirsdag til søndag fra 1. maj til slutningen af september.

Café

Hjemmebag og en god pause

I Kommandørgårdens café bager de selv, bruger gerne økologiske råvarer og serverer altid med omtanke. En kanelsnurre og en kop kaffe er den perfekte afslutning på et besøg i historiens hjem.
Læs mere om den lille café
Kommandørgårdens café med træborde, friske blomster i vase og naturplakater på de lyseblå vægge

Grupper

Kultur lever i oplevelserne vi deler

Er du i gang med at planlægge en tur for en større gruppe? Vil du gerne sikre dig, at alle får en god oplevelse, når I træder ind i gårdens mange mindre rum? Det har vi taget højde for. Læs mere om, hvordan I får et godt besøg på Kommandørgården.
Læs mere om gruppebesøg på Kommandørgården
Kaskelotskelet og illustreret formidlingstavle om hvaler i Kommandørgårdens lade med udstillingsmateriale langs væggen

Kom helt tæt på hvalskelettet

På Kommandørgården er der udstillet skelettet af en 15 meter lang kaskelothval. Hvalen tilhørte en flok på 16 kaskelothanner, der i 1996 strandede på Rømø.

Viden

Et slot i Vadehavet

Vi befinder os på en ø i Vadehavet, i en tid, hvor søfart og fangstrejser til ishavet har bragt velstand til Rømø. Gården er bygget på en forhøjning i landskabet – et nødvendigt værn mod havets kommen og gåen. Grundplanen er helt atypisk for Rømø, såvel som andre steder. For datidens forhold er det et slot uden lige.
Læs mere om Kommandørgårdens historie her
Historisk foto af Kommandørgårdens facade med stråtag, murstensværk og beboere foran huset